Læs hvordan Victoria er blevet mere forbundet til sin krop ved at dyrke pilates
Jeg begyndte at dyrke pilates i 2018, for at holde mig selv i form i en periode, hvor jeg lå syg derhjemme pga. min epilepsi.
Pilates blev mit pusterum, og det sted, jeg kunne fokusere på at at blive stærkere, og forbedre mig selv – uden at være hæmmet af epilepsien. Pilates er en dybtegående og gennemført træningsform, hvor kropsbevidsthed, åndedrættet og kendskab til sin egen krops styrker og svagheder, bliver vægtet ligeså højt som fysisk styrke, smidighed og mobilitet.
Desuden bliver man en del af en familie af omfavnende, dygtige, og kærlige mennesker hos Pilates Cph, hvor der samtidigt bliver fokuseret på dine individuelle behov.
Når jeg dyrker pilates bliver jeg stærkere og mere kropsbevidst, men træningen har også en stor psykisk positiv effekt på mig. Jeg bliver roligere, og mere forbundet til min krop, og dette bringer jeg med mig når jeg forlader træningslokalet.
Victoria Amena Koffi Koberg, 20 år