Rectusdiastase/Delte mavemuskler er en naturlig tilstand hos gravide, hvor bindevævet, der samler mavemusklerne på midten, strækker sig efterhånden, som maven bliver større og vokser.
Bindevævshinden består af elastisk væv, der strækker sig som en stor, flad elastik midt på maven fra bunden af brystbenet og ned til kønsbenet. Diastasen/delingen ses som en aflang bule, en såkaldt “toblerone-mave”, når man spænder de lige mavemuskler, for eksempel når man løfter sig i op en mavebøjning eller rejser sig fra siddende.
Hvor meget vævet strækker sig, er forskelligt fra person til person, men fælles for de fleste er, at det i løbet af de første 6-24 måneder efter fødslen, trækker sig helt, eller i hvert fald næsten, helt sammen igen.
Dog sker det nogle gange, at der bliver ved med at være en deling af musklerne og en fornemmelse af, hinden ikke har trukket sig sammen, og maven vil føles slap og svær at træne.
Bindevæv og mavemuskler er lidt komplekst at arbejde med, men med den rette vejledning, vil du næsten altid kunne opnå gode resultater.
En godt uddannet pilatesinstruktør har de rigtige forudsætninger for at hjælpe dig med at få genoptrænet dine mavemuskler efter fødslen, og har styr på problematikkerne omkring rectusdiastase, og alle vores instruktører står til rådighed og kan hjælpe dig.