Reformeren er kun 10 procent af pilates – vil du ikke have resten?
Du har nok hørt om dem: Reformer-studierne. ”Transformér din krop, tab dig med træning på maskinen. Hurtigt, effektivt og benhårdt!”
Over de seneste par år er reformer-pilates blevet det nye sort inden for træning, ”maskinerne” har spredt sig i træningsstudier over hele landet. Centrene er fyldt med sveddryppende kvinder og mænd, der lystigt og ivrigt ”loader” deres reformer med masser af modstandsgivende fjedre, mens de prustende hiver og trækker i stropperne.
Men når snakken falder på PILATES, er træning og øvelser på reformer faktisk kun 10% af det. Og i Pilates Cph synes vi altså det er vigtigt – og SÅ meget sjovere – at få resten af pakken med. Hvorfor nøjes med så lidt, når du kan få det hele?
Så i dag fortæller vi dig, hvad de sidste 90% er. OG naturligvis hvorfor du bør huske dem som en del af din træning.
Pilates er et komplet system
Et system er defineret som små individuelle dele, der arbejder sammen, eller en organiseret metode bestående af blokke. Med pilates-brillerne på betyder det, at en god time er bygget op omkring forskellige dele og som minimum består den af matwork, reformer og derudover to mindre blokke med øvelser, tilpasset dine individuelle behov.
Du kan ikke udelade en del af systemet og ”overarbejde” på en anden, hvis du vil nå dine mål og se de resultater, du ønsker. Den bedste session arbejder derfor med kroppen i alle mulige positioner (dvs. ryg, mave, sideliggende, stående) og berører alle planer via de forskellige øvelser, og redskaber
Så hvordan kan det se ud?
Den komplette pilates-træning inkluderer både Matwork, Reformer, Cadillac/Tower, og typisk andre typer redskaber som Chair, Barrels, Ped-o-pull/Pedi-pole, samt de helt små som Foam Rollers, håndvægte og Magic Circle.
Du kan ikke få det hele kun ved at arbejde på et redskab. En enkelt session kan sagtens gå, men set på den lange bane får du SÅ meget mere kvalitet for pengene – og en stærkere, mere smidig krop. Og som en bonus: du opnår resultaterne endnu hurtigere!
Når du træner hos os, sørger vi altid for, at du kommer hele vejen rundt. Selvom du vælger mat-træningen, så krydrer vores dygtige instruktører gerne timerne med diverse redskaber.
Kan jeg ikke bare træne reformer?
Joseph Pilates udviklede faktisk reformeren som en støtte til skadede og sårede soldater efter 1. verdenskrig, så de kunne træne, selvom de var sengeliggende. Med andre ord var det faktisk et system til at genoptræne. Det er det stadig i dag. Om end du sagtens kan bruge redskabet til en ”killer”-workout. I virkeligheden var pilates udviklet som et kropsvægts-system, det vil sige: helt uden redskaber, andet end din måtte på gulvet.
Hvorfor? Fordi du her arbejder alene med/mod tyngdekraften. Og er nødt til at bruge alle dine muskler og hele din krop til at udføre arbejdet. Du skal med andre ord skabe og kreere din egen modstand. Og DÉT er hårdt!
Når du træner på reformeren, er du støttet hele tiden af fjedrene. Ja du kan intensivere eller mindske modstanden ved at justere på antallet eller hårdheden af fjedrene, men du vil hele tiden være i et ”låst” system. Det er du ikke på måtten.
Det betyder samtidig, at for hver øvelse/blok i løbet af træningen skal du justere og rette på indstillinger, da dine arme og ben kan klare forskellig styrke. Det giver et (naturligt) break i træningen.
På pilates-måtten derimod er træningen sat sådan sammen, at du faktisk slet ikke har en pause. Derimod flyder øvelserne let (og… elegancen kommer med tiden!) helt uden stop, og træningen er derfor mere intens, da din hjerne, dine muskler og din krop konstant skal tilpasse sig, fokusere og ændre position. Og det inden for meget kort tid. Da vi kun laver 6-8 gentagelser af hver øvelse, før vi bevæger os videre i systemet.
Så hvad gør jeg så?
Hvis du nyder din ugentlig reformer-træning, så bliv endelig ved. Det er ikke det vi siger. Med al træning er det vigtigste, at du laver det, som du kan lide.
Derimod foreslår vi dig, at du som minimum de andre dage supplerer med pilates mat-træning. Bare 15-30 minutter om dagen kan tage din krop, din styrke og smidighed til et endnu højere niveau. Og samtidig sikre dig, at du ikke kun fokuserer på den ”hårde” træning, som mange af reformer-studierne – desværre – har tendens til at gøre.
Jovist det er vigtigt, men pilates er SÅ meget mere end reformer.
Lær mere om vores Reformer/tower hold her