Vi tilbyder træning på alle niveauer, så du kan starte præcis dér, hvor du er

Er du nybegynder, eller har du trænet pilates i mange år? Vi har pilateshold, der matcher dit niveau. Uanset holdtype bliver du udfordret på styrke, bevægelighed, koordination og balance.

Almindelig stivhed, spændinger og smågener i kroppen er netop noget, vi arbejder med på vores hold.

Vi kombinerer det bedste fra klassisk og moderne pilates og træner hele kroppen i hver time. Du går herfra stærkere, mere bevægelig og med en bedre kropsholdning.

På vores hold bruger vi også en række mindre redskaber – de såkaldte props. Afhængigt af holdet anvender vi blandt andet Springboards (Reformer på væggen), Barrels, Magic Circle, Foam Roller, bolde, blokke, elastikker og vægte. Redskaberne bruges til at støtte, udfordre og variere øvelserne, så træningen kan tilpasses den enkelte. To timer er aldrig ens.

Der er maks. 10 deltagere på et hold. Det sikrer, at din instruktør har tid til at observere dig, tilpasse øvelserne og anvende manuel guidning, når der er behov. Din instruktørs hænder er et vigtigt værktøj. Manuel guidning kan hjælpe dig til at udføre øvelserne mere præcist og dermed få større udbytte af træningen.

Undervisningen foregår uden musik, så der er fuld opmærksomhed på teknik, vejrtrækning og kvalitet i bevægelserne.

Har du en skade eller udfordringer, der kræver særligt hensyn, anbefaler vi, at du starter med personlig træning. Læs mere her.

Afbud til hold skal ske senest 12 timer før start.

OPSTARTSPAKKE

2 privattimer + 5 holdklip
Under 30 år: 1.996 kr.
Over 30 år: 2.495 kr.

Det er her, du starter, hvis du ikke har trænet hos os før.

Du starter med privattimer, hvor du får et stærkt fundament og lærer de små, men vigtige detaljer i Pilates, så du får mest muligt ud af holdtræningen..

Klippekort

Klippekort til Pilates på Hold

1 klip
Under 30 år: 191 kr.
Over 30 år: 239 kr.

5 klip
Under 30 år: 879 kr.
Over 30 år: 1.099 kr.

10 klip
Under 30 år: 1.519 kr.
Over 30 år: 1.899 kr.

Medlemsskab

8 bookinger pr. måned
Under 30 år: 839 kr.
Over 30 år 1.049 kr.

12 bookinger pr. måned
Under 30 år: 1.159 kr.
Over 30 år 1.449 kr.

Ubegrænset træning pr. måned
Under 30 år: 1.439 kr.
Over 30 år: 1.799 kr.

Du får adgang  til alle vores Matwork, Springboard og Stretch hold

Vi tilbyder pilates på ALLE niveauer

Basic

Timerne er for alle

På vores Basic-hold lærer du de grundlæggende pilatesprincipper og opbygger et stærkt fundament.
Du bliver fortrolig med øvelserne og lærer at bruge kroppen mere hensigtsmæssigt, så du får mest muligt ud af din træning.

Basic er ikke kun for begyndere. Det er også holdet, vi anbefaler, når kroppen har brug for et roligere tempo og ekstra fokus på kvaliteten af bevægelserne.

Basic Matwork:
En klassisk pilatestime, hvor du arbejder med hele kroppen. Undervisningen varierer med små træningsredskaber (props), som udfordrer styrke, stabilitet og kropskontrol.

Basic Springboard:
En time på vores Springboards – populært kaldet “en reformer på væggen”. Her arbejder du med fjedermodstand, som udfordrer styrke, stabilitet og kropskontrol og giver et stærkt fundament for den videre træning.



Pilates stretch

Timerne er for alle

En time med stræk og fordybelse, der kombinerer det bedste fra pilates og yoga. Timen foregår i et roligt flow, hvor du bevæger og strækker hele kroppen i dybden.

open

 Timerne er for letøvede

På vores Open-hold tilpasses niveauet efter deltagerne på holdet. Deltagelse kræver, at du er fortrolig med de grundlæggende pilatesprincipper og de mest almindelige øvelser. Undervisningen varieres med små træningsredskaber (props), så du bliver udfordret på dit niveau.

INTERMEDIATE

Timerne er for øvede

Vores Intermediate-hold er dynamiske og teknisk udfordrende. Tempoet er højere, øvelserne mere komplekse, og der stilles større krav til styrke, kontrol og udholdenhed.

Holdet er for dig, der har trænet pilates gennem længere tid og er fortrolig med de grundlæggende pilatesprincipper og øvelser. Der tages ikke individuelle hensyn.

Intermediate Matwork:
En pilatestime med mere flow, højere tempo og større tekniske udfordringer.

Intermediate Springboard:
En time på vores Springboards – populært kaldet “en reformer på væggen”. Fjedermodstanden udfordrer din styrke og kontrol, og øvelserne er mere komplekse end på Basic.

INTERMEDIATE / ADVANCED

Timerne er for meget øvede

En dynamisk og teknisk udfordrende pilatestime. Holdet er for dig, der har trænet pilates gennem lang tid, er fortrolig med alle de grundlæggende pilatesprincipper og kender øvelserne. Her bliver du udfordret med mere avancerede variationer og et endnu højere teknisk niveau.

Der tages ikke individuelle hensyn.

På trods af en aldersforskel på 39 år er Sophie og jeg blevet veninder. Vi mødte hinanden hos Pilates Cph gennem vores fælles glæde ved pilates. Efter træning drikker vi ofte kaffe og forsøger at ordne verdenssituationen…..og lidt til. Selvom vores kroppe og behov er meget forskellige, formår de dygtige undervisere at give personlig vejledning. De er professionelle, nærværende og gør træningen relevant for alle – uanset alder og udgangspunkt!”

Mikala Naur

Guldsmed
Jeg har døjet med smerter i lænden i mere end 12 år, og efter adskillige forsøg med fysioterapeuter, kiropraktorer, zoneterapeuter og osteopater havde jeg faktisk opgivet håbet om at finde en behandling, der virkede. Som en sidste udvej prøvede jeg pilates, og siden min første time har jeg ikke drømt om at stoppe igen. Jeg kan uden overdrivelse sige, at jeg aldrig har været til en pilates-time, hvor jeg ikke efterfølgende har følt mig 5-10 cm højere, end da jeg begyndte timen – og smerterne i lænden aftager måned efter måned. Min største fortrydelse er, at jeg ikke begyndte 12 år tidligere.

Brian Green Olesen

Business Development Manager
Ved lidt af et tilfælde begyndte jeg til pilates efter min ældste søns fødsel. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at det skulle blive en træningsform, som jeg ikke kunne slippe igen. Med pilates får jeg trænet hele kroppen igennem så den bliver stærkere og mere smidig. Det er også en god modvægt til dårlige arbejdsstillinger og har givet mig en kropsbevidsthed, som hjælper mig i det daglige. Hos Pilates Cph træner jeg på mindre hold og med dygtige og inspirerende instruktører, der hele tiden har øje for individuelle justeringer og forklaringer så øvelserne bliver udført optimalt. Det er en træningsform man aldrig bliver færdig med, for man kan altid blive bedre og finde endnu en muskel, man ikke vidste man havde. Derfor er det aldrig kedeligt eller ensformigt at komme i Pilates CPH – der venter altid nye udfordringer. Men ikke kun træningen er i top. Stemningen i Pilates Cph er også i top med en hyggelig og rar omgangstone.

Anne-Marie Engelund

Gymnasielærer
Pilates Cph skal på det varmeste anbefales. Jeg startede med at træne hos Pilates Cph med forhåbning om, at det måske kunne hjælpe på mine problemer med ryg og ben på grund af slidt rygsøjle og diskusprolaps – og det gjorde det 😊 De seneste år havde jeg fået tiltagende problemer med føleforstyrrelser og sovende fornemmelser i begge ben på grund af nervepåvirkning fra rygsøjlen. Jeg startede på Pilates som et forsøg efter intens yoga og styrketræning samt gået til fysioterapeut og lavet utallige daglige øvelser, men det blev kun værre. Jeg har nu trænet hos Pilates Cph i ca. 6 måneder, 3 gange om ugen, og det har hjulpet markant på ryg og ben. Det er hård, systematisk og sjov træning, som har gjort, at jeg føler, min krop kommer på plads og har fået det meget bedre. Det er en stor fornøjelse at træne hos Pilates Cph. Det er topkvalificerede instruktører, der underviser med stort engagement og godt humør, og holdene er så små, at instruktøren når rundt til alle. Man føler sig i gode hænder – det kan ikke være bedre. Hvis jeg tidligere havde vidst, hvad Pilates kan, så var jeg startet for mange år siden – men det er heldigvis aldrig for sent at starte på noget nyt. Jeg er 68 år.

Peter Mølsted

Billedkunstner og konsulent i digitale medier
At træne hos Pilates Cph er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Min krop føles stærkere og sundere, f.eks. har jeg tidligere døjet med spændingshovedpine, men siden Pilates blev en del af min hverdag, har jeg ikke mærket noget til dette. Pilates en skøn måde at blive mere nærværende i egen krop. Når man fordyber sig i øvelserne, teknikken, detaljerne, præcisionen og kontrollen, så glider fokus helt naturligt væk fra hverdagsræs og bekymringer, og derfor oplever jeg træningen som et frirum. Jeg gør noget godt for både krop og sind hver gang jeg tager til Pilates.

Christine Vestergaard

Efter et langt arbejdsliv som kirurg, havde jeg pådraget mig mange skavanker fra nakke og ryg, og var meget hæmmet i dagligdagen. Jeg havde svært ved at gøre de ting i fritiden, som jeg elsker, nemlig at passe mit gamle hus og have i Sverige. Efter 1 års pilates har jeg fået en helt ny velvære og energi. Søvnen og humøret er bedre, først og fremmest fordi jeg har sluppet af med smerterne. Jeg træner 2-3 dage om ugen, og er blevet helt afhængig af det. Stor tak til Gitte og hendes fantastiske hold af instruktører.”

Margaret Kathryn Hensler

Pensioneret overlæge
Pilates har for mig været meget mere end bare træning – det har været en måde at genopdage og forstå min krop på efter både fødsel og skader. Hos Pilates Cph er undervisningen så dejligt nørdet, at det er umuligt at “snyde” sig igennem – man får virkelig noget ud af hver eneste time. De små muskler, man ikke anede fandtes, bliver aktiveret, og hele kroppen bliver stærkere. Det er aldrig kedeligt, for der er altid en ny idé, en ny tilgang eller et nyt redskab i ærmet. Jeg har trænet hos Pilates Cph i 13 år nu, og det kan slet ikke sammenlignes med andre steder, hverken i faglighed eller resultater.

MARIA BARFOD

Nu hvor jeg er i gang med pilates igen, bliver jeg mindet om, hvad jeg sætter så stor pris på hos Pilates Cph. Den gode stemning, hvor jeg føler mig set og imødekommet. De små hold gør det muligt at få individuel vejledning, og instruktørernes kompetence og nørdede tilgang gør en verden til forskel. Det giver mig en tryghed, fordi jeg ved, at vejledningen er fagligt funderet. Da jeg startede hos Pilates Cph efter en hofteoperation, skulle hele kroppen genoptrænes. Jeg tænker på den træning som noget, der ændrede mit liv. Efter et par års pause begyndte kroppen igen at drille, og derfor vendte jeg tilbage. Jeg kan allerede mærke, at det nok skal blive godt igen med jeres hjælp.

Pernille Jørgensen

Pilates hos Pilates Cph er den eneste træning, jeg nogensinde har holdt fast i. Ja, det er selvfølgelig genial træning, der passer til mit temperament. Men det er i lige så høj grad, fordi sprogbrugen er respektfuld, inkluderende og ikke går i ‘vi er piger, der træner for at blive slanke og leve op til et bestemt kropsideal’-fælden.

Anna

Pilates er så meget mere end genoptræning. Indrømmet – det var også der, jeg startede. Det første stykke tid trænede jeg af nødvendighed. (…) I dag er pilates for sjov. Variationen, tempoet og udfordringerne i de dygtige instruktørers timer gør, at jeg nyder hver gang, selvom timerne kan være monsterhårde. Min krop er stærkere, smidigere og tonet som aldrig før. Men pilates er også en investering i fremtiden. Jeg har fået slidgigt i knæet, og træningen hos Pilates Cph er mit håb om at kunne leve et aktivt liv mange år fremover.

Gunhild

Efter jeg startede hos Pilates Cph har jeg fået en langt bedre holdning på cyklen og opbygget en helt anden grundstyrke. Jeg bruger ikke længere kun mine ben, men hele kroppen, og mit tråd er blevet både lettere og mere effektivt. (…) Med hånden på hjertet kan jeg sige, at pilates har fjernet 90 % af de rygsmerter, jeg tidligere døjede med efter lange ture i sadlen. Det høje kompetenceniveau hos instruktørerne gør, at hele kroppen bliver trænet. Det kan virke nørdet at fokusere på en lille muskel, men det er tydeligt, at alle øvelser har en funktion og gør en forskel. Pilatestræning hos Pilates Cph er et virkelig godt supplement for alle, der cykler. Træningen er fokuseret, grundig og overraskende hård – og det er netop det, der giver resultater, som er holdbare og brugbare.

Michael

“I mit daglige arbejde som skuespiller er det vigtig at jeg er i fysisk god form. Hos Pilates Cph får jeg en træning som både styrker min fysiske form og som skaber kropslig velvære. Pilates opbygger muskulaturen helt indefra rygsøjlen. Man kan mærke sine allerdybeste muskler og derigennem få kendskab til sin krop – både sine styrker og begrænsninger. Pilates forbinder hoved og krop og skaber koordinering mellem bevægelse og vejrtrækning. Pilates giver fokus i både krop og sind. Jeg har været medlem af Pilates Cph i 10 år. Jeg kommer altid ud som et gladere menneske hver gang jeg har trænet i Pilates Cph.”

Line Bie Rosenstjerne

Skuespiller
“Pilates er en super måde at træne sine muskler, blive mere smidig og øge sin kropsbevidsthed på samme tid. Jeg er født med en skæv rygsøjle og har desuden altid været enormt usmidig. Derfor har jeg længe forsøgt at finde en måde at træne min krop på for at få det bedre ift. rygsmerter og lignende. (…) Nu har jeg dyrket pilates i nogle måneder, og forbedringerne har været enorme. Min holdning er blevet bedre, mine smerter i nakke og ryg er næsten helt forsvundet, og jeg har det i det hele taget godt i kroppen. Pilates er hårdt og udfordrende, men det er samtidig muligt at være med, selvom man er usmidig og ude af form. Det er en super træningsform, som jeg vil anbefale alle.”

Wilhelm Brøbech Krings

Studerende
Over årene har jeg prøvet flere pilatesstudier i ind- og udlandet, og Pilates Cph er det bedste sted for mig. De står for en rigtig høj kvalitet og en individuel tilgang, som gør, at man tydeligt mærker progression i træningen og får en bedre hverdag med en stærkere og mere smidig krop – uden smerter. Det var også derfor, jeg vendte tilbage til Pilates Cph. Efter en travl periode med to små børn begyndte jeg at få problemer med nakken. Det var især kombinationen af pilatestræning og osteopatisk behandling, der gjorde, at jeg fik bevægeligheden tilbage i den øverste del af ryggen og er blevet fri for spændingshovedpine. Mange tak til Pilates Cph for et effektivt og professionelt forløb – og de varmeste anbefalinger herfra.

Anastassia Khrouchtchova

“Jeg har danset hele mit liv, men det var i virkeligheden nok igennem pilates at jeg endelig lærte sådan rigtig kerneteknik. Pilates er den slags træning man med det samme kan mærke virker – ikke som efterfølgende muskelømhed eller udmattelse – men som en følelse af ubesværet styrke og smidighed. Da jeg i 30erne overgik fra et liv som professionel danser til et liv som meget stillesiddende forsker på universitetet var pilates en helt afgørende fysisk støtte. Nu i 50erne har jeg igen for alvor fået brug for at genfinde, genstarte og genopbygge min krop og jeg elsker hvordan pilates hjælper mig med at gøre det.”

Sara Dybris McQuaid

Forsker KU
Jeg har skoliose, desværre i en grad der ofte giver mig mange smerter. Jeg får især smerter, hvis jeg i en periode ikke får trænet nok pilates. At træne pilates “smører” mine led og muskler, gør mig stærkere og løsner de kompensatoriske spændinger, som skoliosen er skyld i. Jeg vil meget nødig undvære pilates. Jeg har trænet hos Pilates Cph i over 10 år. Jeg har både taget matwork, reformer/tower, gravid- og efterfødselshold samt solotimer. Nogle gange har jeg prøvet andre studier og anden træning, men jeg er altid kommet tilbage – for træningen og instruktørerne er bare bedre. De er virkelig dygtige og skarpe til at tilpasse øvelserne til de udfordringer, jeg har. Jeg elsker det lille studie og er ovenud taknemmelig for den nørdede pilatestræning, jeg får. Jeg er gavmild med at anbefale det til alle, jeg møder, der har udfordringer i kroppen. For mig er det det bedste studie i Danmark

Stine Gyldenkerne Nielsen

Skuespiller
Jeg har været super glad for Pilates Cph i mange år. Når man blir ældre kan man mærke, at det er meget vigtigt at beholde sin smidighed og styrke i alle kroppens led. Alle underviserne hos Pilates Cph er gode og interesserede i at vejlede om præcis din krops behov. Jeg vil absolut anbefale Pilates Cph til alle køn og aldre!

Mikala

Guldsmed 66 år
Efter et halvt år med 2 ugentlige timer hos Pilates Cph er jeg ganske enkelt stærkere, gladere og slankere end før. Jeg har i Pilates fundet en træningsform, som jeg dyrker af lyst frem for af pligt, og fortjenesten tilskriver jeg Pilates Cph´s inspirerende og dedikerede instruktører.

Mette Klein

PR manager