Jeg brækkede skinnebenet og ødelagde hele skinnebensoverfladen, ved et uheldigt fald på en hest for 2 1/2 år siden.
På trods af 1 1/2 års genoptræning kom jeg aldrig til at gå som før. Jeg haltede på det ene ben og havde daglige smerter i knæet.
En kollega foreslog Pilates. Her jeg startede for godt et år siden – og for at være helt ærlig uden de store forventninger om at det kunne gøre noget for mit knæ.
Men det kunne det!. Efter enetimer hvor der blev lavet “skræddersyede” øvelser til mit dårlige ben, har jeg deltaget på lige fod med andre på de normale holdtimer. Og når der blev behov for det, blev de øvelser der voldte problemer, tilpasset mig. I dag går jeg fuldstændig normalt igen. Smerterne er væk og jeg kan atter gå på høje hæle!.
Det gode ved Pilates er at det kan tilpasses og skræddersys til individuelle behov og problemer. Via Pilates og selvfølgelig også takket være de dygtige instruktører hos Pilates Cph, har jeg opbygget og lært at bruge muskler der forhindrer at jeg belaster mit knæ!.
Og som en sidegevinst har jeg opnået at jeg sidder langt bedre til hest og ikke længere døjer med rygsmerter når jeg rider meget. Core-stability er en god ting også til hest.