Præsenter dig selv, hvad laver du i din hverdag?
Jeg hedder Sünne og er fysioterapeut og pilates instruktør. Jeg arbejder til dagligt på en klinik hvor jeg møder mange forskellige mennesker, der har forskellige forudsætninger og udfordringer i forbindelse med krop og bevægelighed. Jeg har 9 års erfaring som massør og var meget interesseret i at lære mere om kroppens anatomi, hvorfor jeg besluttede mig for at uddanne mig som fysioterapeut.

Hvorfor startede du til Pilates?
Jeg har dyrket Pilates i et halvandet år. Jeg startede i Barcelona, hvor jeg fik anbefalet Pilates Cph af nogle bekendte. Jeg har længe været nysgerrig på Pilates. Jeg gik og tænkte ”de må have fat i noget helt essentielt” og her er mine fordomme blevet mødt. Dem, jeg kender, der træner Pilates, har en anden kropsbevidsthed, mere kontrol over kroppen, kontakt til styrken i kernen samt en fin og sund kropsholdning. Det er også tydeligt at se, at deres bevægelse foregår lettere.

Da jeg selv startede med pilates træningen, lagde jeg hurtig mærke til de mange fordele pilates byder på og kan kun fortryde én ting: At jeg ikke fik startet noget før.

Koncentrationen, styrken og bevægeligheden under træningen, tager jeg med i min hverdag og føler mig sundere, stærkere, roligere og mere glad i både krop og sind.

Hvad har vores uddannelser gjort for dig i forhold til dit arbejde som fysioterapeaut?
Da jeg startede min træning hos Pilates Cph, vidste jeg at jeg var landet et godt sted. Træningen foregik koncentreret og detaljeret.

Jeg lærte hurtigt ”pilatessproget” at kende. Det gør det nemmere at forstå hvad man skal i øvelsen, hvilket betyder at træningen bliver mere effektiv. Jeg kunne hurtigt mærke positive forandringer på min krop.

Derfor kunne jeg altså ikke lade være med at tage uddannelsen!

I kombination med mit arbejde som fysioterapeut, er jeg blevet skarpere til at analysere kroppens bevægelses- og kompensationsstrategier. Den udvider min ”fysioterapeutiske værktøjskasse” med effektive ”spot on” øvelser, der hurtigt kan pro- eller regredieres til individuelle behov. Jeg er blevet bedre til at formidle det jeg gerne vil opnå i hver enkelt øvelse og har fået en udvidet forståelse for, hvordan vedvarende forandringer i vores krop og bevægemønster reelt kan skabes.

Pilates er for alle! Personligt har jeg indtil videre taget det i brug med god effekt både i forbindelse med optimering af detaljer inden for sportsverdenen, akutte og kroniske rygsmerter, som kan have opstået af forskellige årsager, arbejdet med posturale forbedringer, hypermobilitet m.m..

Gitte og Camilla er meget erfarne og dygtige underviser. Det er en fornøjelse at lytte til deres guldkorn og ikke mindst deltage i deres træningstimer.