Et nyt pilatesstudie tager form i Søborg

Vi er i fuld gang med at skabe et nyt pilatesstudie på Søborg Hovedgade 1. Lokalerne gennemgår en omfattende renovering og forvandles skridt for skridt til et moderne pilatesrum med klassisk sjæl. Når dørene åbner, byder vi velkommen til lyse og imødekommende rammer med alt det originale pilatesudstyr – fra reformere og towers til chairs og barrels.

Processen er i sig selv en rejse: fra rå vægge og byggestøv til et studie, hvor alt er gennemtænkt ned til mindste detalje for at skabe ro, fokus og overskud. Målet er et sted, hvor både begyndere og øvede kan fordybe sig i træning på små hold, hvor kvalitet og individuel vejledning er i centrum.

“Jeg ønsker at skabe et studie med nærvær, kvalitet og høj faglighed. Et sted hvor man bliver mødt af engagerede instruktører og en atmosfære, der giver lyst til at træne,” siger Mette Eckhausen, stifter af Pilates Søborg.

Følg med her og på vores sociale medier, hvor vi deler glimt fra renoveringen og forberedelserne frem mod åbningen.

Vil du være blandt de første? Book en gratis prøvetime idag