Afhængighedsdannende træning
Jeg har de sidste ti år døjet med ondt i ryggen og hold i ryg og nakke, som har generet mig derhjemme, på arbejdet og i min træning – primært ridning. I perioder har det tvunget mig på langs. Jeg har forsøgt med rygtræning, lægens træningsråd, fysioterapi, yoga, styrketræning, massage, osteopati, indtil en fysioterapeut rådede mig til at prøve pilates.
En god bekendt og tidligere danser anbefalede træning hos Pilates Cph på det varmeste. Det blev mit held, viste det sig.
Jeg har altid forbundet træning med natur og frisk luft og er ikke fan af fitnesscentre, så det var med en vis skepsis og øm ryg, da jeg trådte ind ad døren hos Pilates Cph for et år siden. Nu glæder jeg mig til at træne hver gang og kommer her flere gange ugentligt. Her er en imødekommende stemning og timer på små hold (dejligt corona-venligt) til alle niveauer.
Men det, der gør Pilates Cph exceptionelt, er instruktørerne. Gitte og Camilla har et skarpt blik for dine skævheder og svagheder og instruerer i detaljen og med intensitet, så du opnår en styrke og bevægelighed, du ikke vidste, du havde.
Jeg har altid været stiv som en pind og bliver aldrig en ballerina, men jeg er blevet markant smidigere og stærkere i hele kroppen, efter jeg begyndte at træne hos Pilates Cph – og har mirakuløst ikke haft hold i ryggen siden.
Pilatestræningen har givet en kropsfornemmelse og en pænere og mere tonet krop og holdning – det er jeg blevet super afhængig af. Og så jeg har fået troen på, at min krop kan holde til, at jeg sidder i kontorstolen og sadlen mange år frem. Altså så længe jeg træner i Pilates Cph
Birgitte Franch
Forlægger og direktør / Publisher