Pilates med yogablok og elastikker

Kommende workshop 

Forny din undervisning eller din egen træning med let tilgængelige redskaber. Med udgangspunkt i klassisk pilates Matwork, får du her en masse inspiration og hjælp til at graduere træningen.
Yogablokken er ikke blot et genialt redskab i forbindelse med yoga, men kan tilføre pilates rigtig meget sjov og variation. På denne workshop lærer du at udfordre og intensivere træning både i forhold til mobilitet og stabilitet.
Lange og korte træningselastikker giver dig et utal af gode og effektive variationsmuligheder, og er især egnede til at gøre din undervisning langt mere intensiv og dybdegående.
På workshoppen vil du på egen krop mærke hvad øvelserne gør for dig, og samtidig få en toretisk forklaring på hvilke muskler og detaljer du skal være opmærksom på.

Workshoppen henvender sig både til yoga- og pilatesinstruktører, trænere i fitnessbranchen og dig der vil mere i dybden med din egen træning. Workshoppen tager primært udgangspunkt i pilates-øvelser for hele kroppen, men du behøver ikke at have kendskab til pilates for at deltage.

Efterfødseltræning

Fredag den 20.09.19 kl. 08.30-11.30
Pris 695 kr. 

På denne workshop giver vi dig de bedste redskaber til genoptræning af kroppen efter graviditet og fødsel. Ikke to kroppe er ens efter fødslen, men uanset om resultatet er delte mavemuskler, ar efter kejsersnit, inkontinens eller vægtøgning, er der håb forude.
På denne workshop vil vi gennemgå anatomien og de forandringer kroppen gennemgår i forbindelse med graviditet og fødsel. Vi sætter fokus på bækkenbundstræning og genoptræning af mavemusklerne. Vi giver dig en en masse målrettede øvelser, samt redskaber til at opbygge et genoptræningsforløb, der kan tilpasses nybagte mødre, uanset hvilket niveau, træningen starter på.

Workshoppen henvender sig både til dig der underviser i, eller har interesse for efterfødselstræning. Den er samtidig også meget relevant for dig, der har født for nyligt, og gerne vil træne hjemme. 

 

INFO & PRIS

Hvornår

Kommende workshop

Hvor

Vesterbrogade 24B

Pris

695 kr. pr. workshop