Anatomi og bevægelse for skuldre, arme og nakke

Fredag den 20.09.19 kl. 08.30-11.30

Mange har svært ved at forstå og anvende anatomien omkring skuldrenes bevægelser.
På denne workshop får du en let forståelig anatomisk gennemgang af skulderkomplekset og en masse brugbare tips til hensigtsmæssig og sikker træning af skuldrebæltet. Træningen vil foregå med egen kropsvægt, samt med forskellige mindre redskaber, der let kan skaffes til hjemmebrug.

Workshoppen henvender sig både til yoga- og pilatesinstruktører, trænere i fitnessbranchen og til dig, der gerne vil have bedre kendskab til egne problematikker.

 

Pilates med bolde

Fredag den 20.09.19 kl. 12.30-15.30

Leg med bolde. På denne workshop intensiverer vi din undervisning og egen træning, ved at anvende bolde i forskellige størrelser og hårdheder. En er god for maven, en anden gør underværker for skuldrene, en tredje giver dig bedre fornemmelse af dine coremuskler. Pilates med bolde giver dig uendelige variationsmuligheder, og denne workshop danner grundlag for rigtig mange timers leg og træning.
På workshoppen vil du på egen krop mærke hvad øvelserne gør for dig, og samtidig få en toretisk forklaring på hvilke muskler og detaljer du skal være opmærksom på.

Workshoppen henvender sig både til yoga- og pilatesinstruktører, trænere i fitnessbranchen og dig der vil mere i dybden med din egen træning. Workshoppen tager primært udgangspunkt i pilates-øvelser for hele kroppen, men du behøver ikke at have kendskab til pilates for at deltage.

 

 

 

INFO & PRIS

Hvornår

Fredag den 20.09.19
kl. 08.30-11.30 og 12.30-15.30

Hvor

Vesterbrogade 24B

Pris

695 kr. pr. kursus / 1195 kr. for begge kurser.