PILATES CPH

Vores Pilates

Hos Pilates Cph, er vi klassisk uddannet. Men vi har i årenes løb taget mange kurser og efteruddannelser i Contemporary pilates, så vi mestrer og bruger begge dele i vores undervisning. Vores erfaring er nemlig, at vi alle er forskellige og har forskellige behov.

På vores instruktøruddannelse underviser vi i det klassiske system i forhold til valget af øvelser og rækkefølgen af øvelser. Det kombinerer vi med teori fra vores mange kurser og videreuddannelser og med den viden, der er i dag omkring biomekanik og korrekt brug af kroppen.   

 

Klassisk pilates holder sig så tæt som muligt til Joseph Pilates’ oprindelige værk. Det vil sige, hans originale øvelser og den rækkefølge, de blev udført i. Der er små variationer ifølge forskellige kilder, omkring hvad den nøjagtige rækkefølge er, hvilket formål visse øvelser præcist havde og hvordan de skal udføres. Og der diskuteres stadig om, hvilken version, der er den "rigtige" eller den klassiske version.

Contemporary/Moderne pilates er baseret på øvelserne fra Joseph Pilates, men er blevet moderniseret ved at justere øvelserne efter nyere forskning og har stor indflydelse fra fysioterapi (ikke fysiopilates – som er noget helt andet) og bio-mekanik. Mange øvelser er de samme, og nye er blevet tilføjet. Ved at bryde pilates-systemet, er det i dag det bedste redskab, uanset om du skal genoptrænes i forbindelse med en skade/operation, eller om du ønsker intelligent træning på højt plan.

 

Pilates Cph - Nørregade 26 B 1165 København K - Telefon: 20200020 - info@pilatescph.dk

Design: SiteNow