Juli måned er skudt i gang, sommerferien er over os og Tour De France-feltet ruller. Det er atter blevet cykeltid i Danmark. 
 
Vi danskere er tossede med jernhesten og er kendt verden over for at være et af det mest cyklende folkefærd. Som sommerblomsterne på markerne viser sig i landskabet, skyder cykelhjelmebærende motionister, turister og enthusiaster frem på landevejene landet over. Og så tænker du måske, hvordan pokker kommer pilates ind i billedet her? 
 
I dag lader vi dog en anden tage styret for at svare dig på det spørgsmål. Vi har nemlig fået en mail fra en af vores kunder, Mikael, der gerne vil dele sin erfaring med pilates og hans mange timer i sadlen. Vi kalder det Pilates og Jernhesten:
 
 Bliver jeg virkelig bedre til at cykle af at dyrke pilates? Mit korte svar er: JA!
 
Efter jeg startede hos Pilates Cph har jeg fået en langt bedre holdning på min cykel og har opbygget en helt anden og stærkere grundform end jeg tidligere havde.
 
Når jeg sidder i sadlen bruger jeg ikke længere kun mine benmuskler. Nej, nu er det også de små muskler og ja – jeg har faktisk erfaret, at mit tråd er blevet langt bedre og lettere. Hvordan så det? Fordi Pilatestræning fokuserer på alle de små muskler i kroppen. Hele kroppen! En simpel øvelse, som måske virker “kedelig” har lært mig at bruge min core og mavemuskler til at generere styrke helt ud i fodsålen. Pilates har givet mig en total styrkelse af kropskernen, og det er vigtigt, hvis man som jeg cykler lange distancer på landevejen. Og endnu mere, hvis du har et mål om at prøve kræfter med større stigninger og bjerge ala Tour De France. 
 
En lang cykeltur i sadlen gør altid godt, men jeg døjede ofte med rygsmerter efter at have siddet foroverbøjet i samme position i så mange timer. Med hånden på hjertet – lænden om man vil, kan jeg i dag sige, at pilates har fjernet 90% af de rygsmerter, som jeg døjede med.  
 
Og det skylder jeg instruktørerne i Pilates Cph. Det høje kompetence niveau som de alle besidder gør, at der virkelig bliver trænet med med hele kroppen. Intet bliver glemt. Det er til tider nørdet at gå så dybt ind og fokusere på en lillebitte muskel i ryggen, som umiddelbart ikke har en døjt at gøre med cykling. Men det er tydeligt nu, at alle øvelser – selv de langsomme – udføres fordi de netop virker og har betydning.
 
Pilatestræning hos Pilates Cph er et virkelig godt supplement og en effektiv træningsform for alle, der cykler. Motionister, enthusiaster og alle andre. For modsat de andre pilates studier jeg har prøvet, hvor det mere handler om at gøre det så “hurtigt, tungt og sveddryppende” som muligt, så er det hos Pilates Cph ofte mere langsomt og fokuseret… og overraskende, særdeles hårdt! Og det er netop det, der giver resultater, som er holdbare – og brugbare.”
 
Vi siger tusind tak til Mikael for de søde ord og indlægget. Husk vi holder åbent hele sommeren, så smør jernhesten og gør som os – tag cyklen hen til studiet. Vi har masser af plads – også til din cykel.