I de 64 af mit 68 årige liv har jeg dyrket forskellige former for gymnastik. Desværre begyndte jeg for ca. 10 år siden at få problemer med lænderyggen med smerter ved hop, løb, vægtløftning mm.

Efter at have prøvet klassisk Pilates i New York fandt jeg endelig en motionsform, der lindrede.

Og som følge heraf startede jeg for 4½ år siden hos Pilates Cph på forskellige typer hold, og sidste år gennemførte jeg uddannelsen til instruktør i Pilates Mat Work.
Det har afværget mange smerter og givet mig et utal af gode redskaber og styrke til kropsholdning og muskelbrug.

Desværre lignede min lænderyg stadig en ’ujævn pløjemark’, efter kirurgens mening. Så jeg fik opereret lænden stiv med 8 skruer og 2 skinner sidste efterår.
Det betød 3 måneders træningspause, hvor jeg kun måtte gå tur og kondicykle. Men alt hvad jeg har lært hos Pilates Cph om korrekt opspænding af min core, skulderstillingen, og masser af pilates-øvelser var en kæmpe hjælp postoperativt.

Det offentlige genoptræningstilbud kunne jeg ifølge fysioterapeuten slet ikke bruge til noget, Dertil var min form for god, og i samråd med hende startede jeg op på Pilates igen.

I dag, efter nørdede privattimer hos Camilla og Gitte suppleret med Pilates basisøvelser hjemme, er jeg toptunet igen.
OK, der vil være enkelte øvelser, jeg aldrig kommer til at udføre igen, men styrke, smidighed og mental glæde, det får jeg til hver en tid hos Pilates Cph.

For at citere min mand: ”Du vil såmænd til den tid komme cyklende fra plejehjemmet til Pilates i Nørregade!”

Birgittte

 

Du kan stadig nå, at melde dig på Instruktøruddannelsen i Pilates Matwork, som Birgitte fortæller om. Læs mere her