PILATES CPH

Om os

Vores instruktører har meget forskellige erfaringer og uddannelser, der altid bidrager med noget særligt til undervisningen. Fælles for os er, at alle er certificerede pilates-instruktører og løbende deltager i kurser og efteruddannelse i både ind- og udland for at sikre, at du altid får den bedste pilates-undervisning hos os. 

Gitte Peirano

Gitte er ejer og stifter af Pilates Cph. Hun er oprindeligt uddannet afspændingspædagog. Gitte har undervist i Pilates siden 2004. Hun er fuldt certificeret instruktør i Klassisk Pilates, har bl.a. overbygningen "the Kathy Grant Heritage Training" og er PMA-certificeret.  gitte@pilatescph.dk

 

Camilla Bækholm

Camilla er ejer og stifter af Pilates Cph. Hun er fysioterapeut og har i mere end 20 år arbejdet med fysisk træning – de sidste 11 år med pilates. Hun er fuldt certificeret instruktør i Klassisk Pilates, har overbygningen "the Kathy Grant Heritage Training" og er PMA-certificeretcamilla@pilatescph.dk

Yvonne Ruberg

Yvonne står for det meste kommunikation og kontakt i Pilates Cph. Det er hende, der svarer, hvis du sender en mail til info@pilatescph.dk.
Yvonne står også for opdatering af hjemmeside, Instagram og Facebook. Så hun bliver altid glad, hvis du sender historier eller billeder.

Carleen Inderrieden Smil

Carleen har undervist i pilates og kropslig bevægelse i både USA og Europa siden 2006. Hun er uddannet i Comprehensive Pilates hos Polestar Pilates og har derudover en 600 timers uddannelse i pilates til brug ved rehabilitering og neuro-muskulær genoptræning. Carleen underviser på engelsk og taler også fransk.

Ester Duarte

Ester er fuldt certificeret pilates-instruktør, danser og lærer i argentinsk tango. Hendes performative og pædagogiske arbejde er derfor præget af en indgående beskæftigelse med forskellige bevægelsesformer. Ester begyndte at træne Pilates i Berlin i 2002.

Anne Mette Frandsen

Anne Mette er fuldt certificeret pilates-instruktør. Hun har dyrket Pilates intensivt i 15 år og har gennem træningen helet en brækket ryg uden kirurgi. Hun er derfor brændende tilhænger af pilatessystemet og kroppens evne til at hele sig selv gennem bevægelse.

Neel Rønholt

Neel er uddannet Pilates Matwork-instruktør og skuespiller. Gennem sit arbejde som skuespiller har Neel arbejdet med kropsholdning, kropsforståelse og formidling. Pilates er derfor blevet en naturlig overbygning og forlængelse af kropsarbejdet og har gennem mange år været en uundværlig del af hendes liv. Neel er ved at færdiggøre vores uddannelse til fuldt certificeret pilatesinstruktør.

Rebekka Lewin

Rebekka er tidligere springgymnast og udøvende sanger. Så hun ved alt om vigtigheden af en stærk core-muskulatur. Hun har beskæftiget sig indgående med Alexanderteknik og kropskorrektur siden 2001. Rebekka er fuldt certificeret Power Pilates instruktør.

Malene Stokholte Geertz

Malene har 13 års undervisningserfaring inden for Pilates, yoga, dans, teater & mindfulness. Hun er certificeret life coach & mindfulness-instruktør, certificeret yogalærer og og fuldt certificeret Power Pilates instruktør i Matwork fra 2012.
www.malenestokholtegeertz.dk

Dorthe

Dorthe er pilatesinstruktør og underviser både på hold, efterfødselstræning og på privat-timer. Hun er godkendt personlig træner fra The Pilates Standard med bro fra Power Pilates. Dorthe har tidligere dyrket Rytmisk Sportsgymnastik på eliteplan og har eksamen i bevægelsens anatomi fra læge Ole Købke.

Louise

Louise er Matwork-instruktør, og er ved at færdiggøre vores uddannelse til fuldt certificeret pilatesinstruktør. Hun har en baggrund som konkurrencegymnast, har en international danseuddannelse, er uddannet RYS yoga alliance-lærer og arbejder også som TRX-instruktør, personlig træner og kostvejleder. 

Johanne Hjerrild Damkier

Johanne er uddannet Matwork-instruktør fra Pilates Cph og er i gang med vores uddannelse til fuldt certificeret pilates-instruktør. Johanne er også uddannet i moderne dans og har studeret dansevidenskab ved Københavns universitet. Johanne danser og underviser i argentinsk Tango, hvilket giver hendes undervisning ekstra flow og stor kropbevidsthed.

Susana Lopes

Susana - Pilates CPH

Susana er uddannet Pilates-instruktør i Belgien og Italien. Hun er også personlig træner og TRX-instruktør, og har en universitetsuddannelse inden for idrætsvidenskab med speciale i neurologisk rehabilitering. Susana kommer egentlig fra Portugal, men har boet 5 år i Bruxelles. Hun underviser på engelsk.

Ruth Alison Baker

Ruth Alison Baker - Pilates CPH

Ruth har mange års erfaring som matwork-instruktør og som instruktør på alt pilatesudstyret. Hun underviser både privattimer og hold. Ruth er uddannet fra fra Physical Mind Institute og The Pilates Studio i Thailand. Hun er oprindeligt fra Australien og underviser på engelsk.

Kristina Deminick

Kristina er pilates-instruktør og fra Sydney i Australien. Hun er uddannet fra det internationale Polestar Pilates. Kristina arbejder også som TRX-instruktør og personlig træner med speciale i cirkeltræning og resistance training. Kristina har rejst og arbejdet i det meste af verden, og hendes undervisning foregår på Engelsk.

Instruktørerne er kompetente og superdygtige. De har øjne i nakken, så man slipper ikke af sted med at ligge og lave ingenting:-)
Lisbeth Hecksher, zoneterapeut

Pilates Cph - Nørregade 26 B 1165 København K - Telefon: 20200020 - info@pilatescph.dk

Design: SiteNow