Testimonials – Hvad siger kunderne?

Den bedste måde at finde ud af, om noget passer til dig og dine ønsker, kan være at læse testimonials om hvad andre synes. Hvis du gerne vil vide mere om Pilates Cph, så lader vi her vores kunder fortælle om deres erfaringer os. Deres testimonials fortæller både om deres omlevelser hos os samt – ikke mindst – deres udbytte.

Hvad fanden laver en 50-årig mand i et Pilates center?
Tja, efter 7-8 lektioner begynder svaret at dæmre. Velvære, mental klarhed, bevægelighed og kontakt til hundredevis af små muskler, man ikke anede man havde – og som efter ret kort tid gør dig til en bedre og mere skadesfri tennisspiller, løber, svømmer eller hvad du ellers holder af at bruge din krop til.

Christian Nielsen

tekstforfatter og tennisspiller

Jeg opsøgte Pilates pga. scoliose, og derfor nedsat smidighed i lænden og smerter. Allerede efter en måned var der synlige ændringer, jeg havde fået mavemuskler, woouw, ny følelse.
Nu har jeg gået i lidt over et år og smerterne i min ryg er næsten væk. Det er utroligt, at man selv i min alder (53 år) kan mærke, at det kan blive bedre og man kan blive stærkere.
Udover det opnår man jo også en mental styrke og reducerer stress. Det særlige og helt afgørende for de gode resultater, er at der hele tiden er en lærer der kan korrigere og hjælpe med træningen, så jeg konstant blir opmærksom på at udføre øvelserne korrekt og til stadighed blir udfordret og opmuntret. Pilates er benhård træning, smidighed, fordybelse, sved på panden og pæn mave. Jeg vil anbefale at skifte mellem mathold og systemtræning, det giver den bedste helhedstræning, og er det sjoveste og mest afvekslende.

Tammi Øst

skuespiller

Jeg har altid troet, at pilates var det kedeligste i verden. Min datter pressede mig i månedsvis til i det mindste at tage en prøvetime. Og jeg må sige, at jeg har taget grundigt fejl. Efter den første prøvetime i foråret er jeg overhovedet ikke i tvivl. Det er den motionsform jeg skal dyrke!!! Jeg har fået mavemuskler jeg ikke anede jeg havde, jeg har fået muskler i mine overarme, og min ryg har aldrig haft det bedre. Jeg er vild med de små hold. Hvis jeg vil træne ekstra, er der rige muligheder med både enetimer og duet-timer. Gitte og Camilla er kompetente og superdygtige instruktører. De har øjne i nakken, så man slipper ikke afsted med at ligge og lave ingenting 🙂

Lisbeth Hecksher

zoneterapeut

Efter mange års forkerte arbejdstillinger og dertil hørende rygproblemer har jeg forsøgt at gå til forskellig gymnastik/træning – men har aldrig holdt ud mere end 3-4 gange. Havde hørt om Pilates og blev fanget ind efter første time. Kombinationen af gulvøvelser og mere styrkebetonede øvelser med redskaber arbejder hele kroppen igennem, samtidig med at det er sjovt og afvekslende. De enkelte øvelser kan varieres på utallige måder og bliver det, så to timer er aldrig ens. De små hold gør at instruktørerne kan hjælpe og vejlede efter individuelle behov. Jeg kan simpelthen ikke undvære min ugentlige Pilates.

Mette Haulund

læge

Efter et halvt år med 2 ugentlige timer hos Pilates Cph er jeg ganske enkelt stærkere, gladere og slankere end før. Jeg har i Pilates fundet en træningsform, som jeg dyrker af lyst frem for af pligt, og fortjenesten tilskriver jeg Pilates Cph´s inspirerende og dedikerede instruktører.

Mette Klein

PR manager

Pilates er uden tvivl den bedste og sundeste træningsform jeg har trænet. Pilates-træningen stopper ikke bare, når man går hjem fra sin pilatestime. Meget hurtigt har jeg fået en kropsbevidsthed, som jeg også kan bruge i min hverdag. Det værste ved pilates er, at man bliver afhængig af det!

Karoline Tiara

fotograf

Jeg har efter 10 år endelig fået tid til at træne. Før arbejdede jeg non-stop og havde ofte hovedpine og rygproblemer. En veninde bad mig tage min krops signaler seriøst og anbefalede pilates. Hos Pilates Cph har jeg fået skræddersyet et program, der fokuserer på de steder min krop trænger til at blive strammet op. Pilates har på 4 måneder genopbygget min krop, givet mig flad mave og en stærk ryg. Det er fantastisk at have fået overskuddet og energien tilbage.

Julie Fagerholt

designer

Jeg har været en dedikeret løber i snart 10 år og gennem årene har jeg prøvet alt fra fitness til yoga, og jeg troede ikke, at jeg ville kunne blive hooked på andet. Men jeg tog fejl. Træningen hos Pilates Cph er professionel, personlig og meget fokuseret. Jeg har fået en helt anden fornemmelse af styrke i min krop og mit løb er også blevet markant bedre. Men det allerbedste er nok, at maven bliver flad på en måde, som jeg ikke har oplevet før. I begyndelsen var det svært at få fat i det dér “power house”… mit føltes mere som et “summer house”… men efter et par måneder begyndte jeg at forstå hvad det handler om – nu kan to børn og de 40 år der nærmer sig hastigt, ikke ses så tydeligt… i hvert fald ikke på maven.

Eva Kruse

direktør

Jeg elsker at løbe, danse, træne og få sved på panden og troede bare at Pilates var noget for ældre kvinder, der ikke skulle have pulsen op. Efter min første time hos Pilates Cph vidste jeg, at jeg havde taget fejl. Med pilates arbejder mine muskler på en helt ny måde, og jeg kan føle hvordan træningen “arbejder” med hele min krop. Jeg føler mig mentalt afslappet såvel som fysisk udfordret. Studiet hos Pilates Cph er første klasse og skaber en stemning af fokuseret træning. Efter i flere år at have været lettere nysgerrig med hensyn til, hvad Pilates egentligt gik ud på, så har Camilla og Gitte fået mig til at “konvertere” og virkelig elske det.

Claire Ross-Brown

skuespiller & sanger

Jeg er vild med Pilates hos Pilates Cph. Gitte og Camilla er meget målrettede i deres undervisning, og opmærksomme på de mindste detaljer. De får mig til at yde mit aller bedste, og jeg har aldrig været stærkere. Jeg har tendens til hypermobile led og ved hvor vigtigt det er, at mine muskler er trænede og at jeg træner rigtigt. Det gør de meget ud af. Jeg går altid derfra og føler jeg er rykket – og glæder mig til næste gang!

Louise Mehl

designer

Jeg startede min pilates undervisning hos Pilates Cph i Dec 2008 – dels fordi jeg var nysgerrig efter at prøve noget nyt, men også fordi jeg skulle genoptræne min skulder efter en bilulykke, og da Camilla også er fysioterapeut – har vi brugt pilates til at genoptræne min skulder. Det har været meget effektivt. Jeg må indrømme, at jeg i starten var meget skeptisk overfor pilates, da jeg var vant til, at træning for mig altid har været noget, hvor min puls helst skulle ligge konstant på maks. og jeg havde på det tidspunkt ingen idé om, hvor meget min vejrtrækning foregik i brystet og ikke i maven – men det har jeg lært nu, og det betyder også meget for min løbetræning og mit stress-niveau 🙂 Udover at jeg har fået en bedre skulder og vejrtrækning, så har jeg også fået en gladere og stærkere krop og jeg ved nu, at pilates altid vil være en del af mit liv. 

Mette Beck Lisberg

journalist