PILATES CPH

§1 Medlemskab
Et medlemskab er personligt, og må ikke benyttes af andre. I tvivlstilfælde kan Pilates Cph forlange at se legitimation. Ændring i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankkonto skal meddeles til Pilates Cph.

§2 Medlemsbetingelser
Pilates Cph kan ændre medlemsbetingelserne med et varsel på 30 dage. I tilfælde af ændring vil disse blive sat op i centeret.

§3 Varighed/Medlemskab
Ved DIBS-aftale er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af én af parterne i henhold til §4. Et kontantmedlemskab kan ikke opsiges, men slutter automatisk, når den periode udløber, som der er betalt for. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte kontante medlemskaber.

§4 Opsigelse
Kontant medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode.
Opsigelsesfrist for månedsmedlemskab (PBS eller DIBS) er løbende måned + 1 måned. Opsigelsen skal ske via e-mail til Pilates Cph på info@pilatescph.dk, og er først gyldig, når du har modtaget en bekræftelse pr. mail.
Et månedsmedlemskab kan ikke opsiges i en bero-periode.

§5 Prisændringer
Pilates Cph forbeholder sig ret til at foretage prisændringer. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centeret og via e-mail (til de medlemmer, der har oplyst e-mail adresse) senest 45 dage før prisændringerne træder i kraft.

§6 Ledige pladser
Pilates Cph kan ikke garantere ledige pladser på de oprettede hold, idet holdene bliver fyldt op efter "først til mølle"-princippet.
Fremmøde skal ske 10 min. før holdstart, ellers risikeres pladsen at overgå til en anden fremmødt. Fremmøde skal registreres af medlemmerne selv på skærmen i receptionen på 1 sal, og det er medlemmets eget ansvar at sikre, at dette gøres korrekt.

§7 Afbud
I tilfælde af afbud til holdtræning i Pilates Cph, skal dette foretages via booking senest 12 timer før holdstart, ellers koster det et klip ved kontantmedlemskab, eller 50 kr. ved månedsmedlemskab.
Afbud til ene-lektioner eller duet-timer, skal meldes senest 24 timer før. For sent afbud, uanset årsag, medfører fuld betaling.

§8 Værdigenstande
Værdigenstande må meget gerne medbringes i selve undervisningslokalet, idet Pilates Cph ikke garanterer for tab pga. tyveri eller tingskade.

§9 Ansvar
Al træning sker på eget ansvar. Som medlem af Pilates Cph er man selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse. Pilates Cph] tager ikke ansvar for personskader som følge af ulykke i centeret. I øvrigt følges dansk erstatningsret på området.

§10 Bero
Det er muligt at sætte et månedsmedlemskab i bero i min. to uger, max. 6 måneder – op til to gange årligt. Besked om bero skal sendes på mail inden den 1. i den måned, der ønskes sat i bero.

§11 Holdudbud
Pilates Cph har ret til løbende at ændre udbuddet af antal hold. Antallet af hold afhænger af antal medlemmer.
Ved mindre end tre deltagere, kan hold aflyses af Pilates Cph med otte timers varsel.

§12 Fortrydelsesret
Ved køb over Internettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Hvis du imidlertid vælger en startdato, som ligger inden for 14 dage frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen.

§13 Kvittering
Kvitteringen for købet sendes til den indtastede e-mail adresse. Kunden er selv ansvarlig for at de indtastede oplysninger er korrekte.

§14 Kriterier for abonnementstræk
Før et træk via betalingskort kan forekomme, skal kortoplysninger stemme over ens med PBS´s kortdatabase. Betalingskortet skal være aktivt og det skal være muligt at gennemføre en transaktion på abonnementsbeløbet. Betalingskortet som benyttes til abonnementstræk, skal kunne lave transaktioner via Internettet.

§15 Opdatering af kortdata
Kortdata kan opdateres ved at logge ind på onlinebookingen og vælge ”Brugerprofil” – ”Autoriser betalingskort”. Ved kontakt til Pilates Cph kan kortoplysninger fornyes eller slettes. Kunden er til enhver tid selv ansvarlig for at kortdata er korrekte. Overholdes dette ikke kan Pilates Cph uden varsel inaktivere/afslutte medlemskabet.
—————————————————————————————————————————————————————————-
Bemærk hvis du har medlemskab hos både TRX CPH og Pilates Cph, at reglerne om afbud er forskellige:

TRX CPH:

§7 Afbud
I tilfælde af afbud til holdtræning i TRX CPH, skal dette foretages via booking senest 4 timer før holdstart. Overskrides afbudsfristen, koster det et klip ved kontant medlemskab og 25 kr. ved månedsmedlemskab.

Jeg har været en dedikeret løber i snart 10 år og gennem årene har jeg prøvet  alt fra fitness til yoga, og jeg troede ikke, at jeg ville kunne blive hooked på andet. Men jeg tog fejl. Træningen hos Pilates Cph er professionel, personlig og meget fokuseret.

Eva Kruse, direktør

Pilates Cph - Nørregade 26 B 1165 København K - Telefon: 20200020 - info@pilatescph.dk

Design: SiteNow