Jeg har været så heldig at få lov til at træne pilates i fem måneder af min barsel, og det har været en rigtig god investering for min krop.

Jeg underviser selv i springgymnastik, dyrker yoga på højt plan, med en ambitiøs håndstandspraksis og bodybuilder.

Efter kun en måneds pilates træning kunne jeg allerede mærke en forskel i min krop og træning. Især min yoga og håndstandstræning. Jeg har altid haft svært ved at finde og fange mine mavemuskler og udnytte dem fuldt ud, men det har ændret sig. De sidste fem måneder har jeg kunne udfordre mig selv i forbindelse med yogaen og håndstandstræning, hvilket er det jeg synes er sjovt og vigtigt i min fysiske udvikling og mobilitet.

Når jeg bodybuilder har jeg også fået nemmere ved at få en god holdning, og huske at bruge alle mine muskler så øvelserne føles endnu bedre. Jeg er blevet oplært af en personlig træner i forbindelse med bodybuilding og er altid blevet gjort opmærksom på hvor vigtigt dette er, så man undgår skader og rammer de muskler man gerne vil ramme.

Med alt denne fysiske udfoldelse kommer der også en langsigtet holistisk interesse. Her kommer pilates også i spil synes jeg. For i sidste ende handler det for mig om, at jeg har en krop som er langtidsholdbar. Jeg vil ikke nedslide min krop men vedligeholde den så den ikke kun er rar og bo i nu, men også i fremtiden. Dette er en vigtig investering efter min mening.

En sidste ting som jeg bliver nødt til at nævne er, at den undervisning man får i Pilates Cph er ret unik. Man er på mindre hold, og man bliver set og rettet så teknikken er i orden, også hvis man er gravid, efter graviditet eller hvis man har en skade der skal tages hensyn til. Så det er med sikkerhed ikke sidste gang jeg har taget pilates timer hos Pilates Cph.