Når snakken falder på pilates, er der mange forestillinger om, hvad det egentlig er.

Du kender det måske fra fysioterapeuten, har snuset til det i dit lokale træningscenter, fodret din dvd-maskine med en ”hjemmetrænings-dvd” eller noget helt fjerde.

Hvis du har prøvet mere end én af ovenstående, står du højst tænkeligt tilbage med tanken ”jamen, det var jo slet ikke det samme. Jeg troede det hele var pilates. Men hvorfor er det så ikke ens?”.

I Pilates-verdenen findes groft sagt to tilgange: Klassisk pilates og Contemporary pilates.

Klassisk pilates Holder sig så tæt som muligt til Joseph Pilates’ oprindelige værk. Det betyder at programmet består af hans originale øvelser og udføres i den originale rækkefølge, som de blev udført i hans studio i New York op gennem 1900-tallet.
Ifølge forskellige kilder er der dog små variationer i forhold til, hvad den nøjagtige rækkefølge er. Ligeledes er der forskellige fortolkninger af, hvad visse øvelser præcist har til formål og hvordan de skal udføres korrekt. Uanset hvad, så er alle programmer –matwork såvel som træning på redskaberne (Reformer, Cadillac, Ladder Barrel osv.) – opbygget efter en fast rytme og i et system, da næste øvelse bygger videre på den forudgående.

Contemporary/Moderne pilates
Moderne Pilates er ligeledes baseret på øvelserne fra Joseph Pilates, men er med årene blevet moderniseret og justeret i forhold til os ”moderne” mennesker og vores mere stillesiddende livsstil.
Øvelserne er tilpasset efter nyere forskning og er påvirket af viden fra fysioterapi, osteopati og kiropraktik (læs: ikke fysio pilates – som er noget helt andet) og studier inden for bio-mekanik.
Så selvom mange øvelser er de samme, er nye også blevet tilføjet. Der vil ofte være rykket rundt på øvelserne, og du kan ikke være sikker på, at de ”klassiske” øvelser så som Swan, Leg Circles og alles hade-favorit, The Hundreds, indgår i programmet.

Så hvad finder jeg hos Pilates Cph?
Hos Pilates Cph er vi klassisk uddannet. Det klassiske er vores base – derfra alting udspringer. Men i årenes løb har vi taget masser af kurser og efteruddannelser i Contemporary pilates. Det betyder, at vi mestrer og bruger begge dele i vores undervisning.

Hvorfor er der behov for en blanding?
Fordi det er vores erfaring, at vi alle er forskellige og har forskellige behov. En klassisk øvelse er ikke nødvendigvis god for en svag ryg, da pilates kræver styrke. Derfor kan det være nødvendigt at tilpasse øvelsen eller helt udelade den hos den enkelte person.
Ved at bryde pilates-systemet (uden dog at gå på kompromis med selve den geniale metode og principperne!) kan pilates i vores øjne optimeres, og er i dag det bedste redskab, uanset om du skal genoptrænes i forbindelse med en skade/operation eller om du ønsker intelligent træning på højt plan.
Hos os får du derfor altid den bedste træning for netop din krop, og vi lærer dig hvilke øvelser, der er bedst hjælper dig med at opnå de resultater, du ønsker.

Pilates Cph-uddannelsen
Vi oplever en stigende efterspørgsel på vores uddannelse, og vi er glade for og stolte af at kunne præsentere en velfunderet, optimeret og videns baseret uddannelse til vores deltagere.
Hos Pilates Cph uddannes du i det klassiske system i forhold til hvilke øvelser og hvilken rækkefølge, der underviser i. Dette, godt krydret med al den viden vi har opsamlet og tillært os fra de mange kurser og videreuddannelser, samt den nyeste viden, der i dag er omkring biomekanik og korrekt brug af kroppen.

Som du kan se, er der selv inden for Pilates-branchen en forskel i tilgangen til træningen og hvad, der er den ”rigtige” og bedste metode af Pilates.
Hos Pilates Cph er vi ikke i tvivl – den bedste version af de to er den sammensætning, der virker for den enkelte person – og den form for Pilates, finder du hos os.