PILATES CPH

Sproget har den afgørende betydning

06/04/2017

"Pilates hos Pilates Cph er den eneste træning jeg nogensinde har holdt fast i. 

Ja, det er selvfølgelig genial træning, der passer til mit temperament.
Men det er i lige så høj grad fordi sprogbrugen er respektfuld, inkluderende og ikke går i "Vi er piger, der træner for at blive slanke og leve op til et bestemt kropsideal"-fælden!

Uanset hvilken slags sprog gælder det, at sprog har en afgørende betydning for vores trivsel i sociale sammenhænge. Og det gælder også, når vi er til pilatestræning.

Tidligere har jeg til træning i fitnesscentret hørt instruktøren begrunde øvelserne med: "Så er der plads til en småkage mere" (typisk omkring juletid), "Nu er det snart bikinisæson" eller termer som: "Op i baren piger !" (Når brystet skal skydes frem). 

Jeg oplevede de konstante referencer – rettet mod et kropsideal, som vi skal leve op til og som (åbenbart?) eneste grund til at udføre træningen – som decideret ubegavet og usmagelig!

Hos Pilates Cph er det anderledes... 
Her vejledes du med respekt for din krop. At du skal tage en tørn, fordi dine hoftebøjere vil blive så glade for den ekstra smidighed. 
Og når en øvelse ikke vil lykkes helt, bliver du ikke slået i hovedet med, at du er slap - (nej da!). Det er, fordi dine muskler er for korte eller lidt usmidige for tiden. Og det arbejder du nu på.
Det er en helt anden tilgang. 

Vi træner ikke for at opnå perfekte kroppe og dermed status. Vi gør det for at få sunde og stærke kroppe, for at føle velvære og bære os selv værdigt frem i verden med rank ryg.

Tak for det. Det er frigørende og rummer stor livskvalitet.

Det er stærkt motiverende og jeg bliver altid så glad. Så glad, at jeg vender tilbage til måtten igen og igen... og igen.

For de hoftebøjere strækker jo ikke sig selv.

Tak. Kh Anna"

 

Har du en oplevelse fra Pilates Cph, som du gerne vil dele?  Så skriv gerne dine tanker til os her: info@pilatescph.dk

 

Jeg har været en dedikeret løber i snart 10 år og gennem årene har jeg prøvet  alt fra fitness til yoga, og jeg troede ikke, at jeg ville kunne blive hooked på andet. Men jeg tog fejl. Træningen hos Pilates Cph er professionel, personlig og meget fokuseret.

Eva Kruse, direktør

Pilates Cph - Nørregade 26 B 1165 København K - Telefon: 20200020 - info@pilatescph.dk

Design: SiteNow